Burm + Megatone + Scam . Entre 50,-
|
|
| : BURM (Band Unifying Rock Music) er et solidt sammenspillet rockband fra København. Bandet spiller energisk rock, med elementer fra bl.a. hard-rock, funk-rock, punk-rock, ska og reggae. Hovedgenren er rock, men de enkelte numre er i forskellige subgenrer - fra ballader til mere progressiv rock. BURM har allerede fået en del opmærksomhed, såsom 2 nomineringer til at blive vist på MTV, efter at have vundet den danske afdeling af en europæisk MTV-konkurrence. Bandet har også været i finalen i Musiktalent 2005, hvor de modtog publikumsprisen. Derudover blev nummeret 'Calypso King' valgt som bedste nummer.BURM’s primære inspirationskilder er Faith No More, Red Hot Chili Peppers, Foo Fighters, Bob Marley og Nirvana.BURM udgav EP'en ’Different Place’ i april 2005. Der er også lavet en musikvideo til nummeret Different Place fra EP’en. Bandet går i studiet igen i foråret 2006 og der forventes en ny cd klar samme år.BURM spiller både til store koncerter og mindre unplugged gigs. BURM har bl.a. spillet i Pumpehuset, Vega, The Rock, Rust, Stengade 30, Grøn Koncert Afterparty, Laders Kælder og uddannelsesinstitutioner samt mange andre steder.BURM er: Erik Aaberg (trommer), Kim Brian Burmeister (vokal, guitar), Lasse Hansen (bas, backing vokal) http://www.burm.dk/ Med inspirationskilder som Tool, Dream Theater, Soilwork, Pantera og Living Colour er der lagt i ovnen til en solid omgang af hvad Scam selv karakteriserer som 'intuitive metal'. Live leverer Scam en intens og energisprudlende performance så ikke en T-shirt er tør. Scam blander med stor succes hard rockelementer fra 80'erne, 90'erne og nutiden, med progressiv og nyskabende melodisk metal som resultat. Der spices op med pop, indie, ja, selv folk! Dynamikken og den utortodokse stilblanding gør Scams musikalske udtryk helt unikt; kombineret med de fire erfarne musikeres virtuositet og spilleglæde hæves musikken op på et niveau, der er en gennemlytning værdig. Scam er: Christian Achton Friis (vokal), Andreas Nauta (trommer), Morten Friis-Olivarius (guitar), Rasmus Wessel Grønning (bas)http://www.scam.dk/ Megatone så dagens lys i sommeren 2004. 5 fyre fandt sammen om lidenskaben for at spille rock, som den skal spilles. Megatone byder på edgy guitar, solide trommer og potent vokal. Samtidig har bandet øre for at skabe en god rocksang med melodien i højsædet. Det har altid været Megatones fornemste opgave at skabe en unik sound indenfor rocken og ikke mindst at kunne levere varen live med overbevisning. Megatone har tidligere opereret under navnet MAN, som på megetkort tid formåede at få masser af opmærksomhed. Både fra publikum og musikbranchen har Megatone opnået en solid status i undergrunden og bandet sigter nu imod, at slå sit navn fast i en større sammenhæng. Ingredienserne i Megatone er rock, power, modenhed og et stænk af arrogance. Bandet har i løbet af sommeren 2005 lavet en 12 track CD, kyndigt produceret af Rune Stavnskær og mixet af Ziggy i combisound. CDen er ikke sat til salg endnu, alligevel er der allerede masser af positiv opmærksomhed omkring dette projekt fra alle sider.Megatone er: Janus (vokal), Niller (guitar/kor), Kenneth (guitar/tangenter), Jon (bas), Anders (trommer) http://www.megatone.dk/ |
|
MORE INFO |
|