WORLD
   
  

Madison Flynt + support: Capricorn + Stray Babies. Entre 55,-

: Hvem er Madison Flynt?Godt spørgsmål! Madison Flynt er ikke en pige, ikke engang en person. Madison Flynt er faktisk Kim, Jan, Søren og Rune - 4 fyre fra København og Kolding. De er et band, som spiller en blanding af rock og pop, der spilles mest på den anden side af Atlanten. Nogle vælger at bruge genren "College-Rock". Madison Flynt er ærligt talt fuldstændig ligeglade med, hvad man kalder deres musik, som er fyldt med ørehængende fraser, harmoniske dobbelt-vokaler og groovy riffs. Derudover er musikken fyldt med edge og der holdes ikke tilbage på distortionen eller den punchy og groovy bas.Inspirationen stammer fra en bred vifte af stilarter, da de hver især er inspireret af forskellige genre og bands. Denne inspirationscocktail giver musikken et ekstra løft, der når ud og er med til at gøre bandet unikt.Tekstmæssigt når de dybere end de typiske pop-rock bands. De plejer deres tekster på samme niveau som musikken, fordi Madison Flynt vægter musik og tekst ligeligt. Deres tekster er fyldt med metaforer og synonymer, som er sammensat på sådan en finurlig måde, der skaber forskellige stemninger, der passer til musikken.Alt i alt er de kompetente musikere, som elsker det, de laver og som stadig tror på, at det er muligt at have substans i pop-rock.http://www.madisonflynt.com/Capricorn blev dannet i Nordsjælland i jan. 2003 som en klassisk rocktrio med en vision om at spille fuldfed beskidt rock tilsat flotte iørefaldende melodier. Efter et par år, to demoer, og mange livejobs rigere, hentede bandet i 2006 guitaristen Morten Mohr ind for at give musikken mere dybde, hvilket har løftet bandet gevaldigt og tilført musikken en hårdere og mere rå lyd.Smukke iørefaldende melodier, ledsaget af et heftigt og råt lydbillede underbygget af faste trommer, forførende bas, harmoniske guitarer og aggressiv vokal, er indbegrebet af Capricorn. Det musikalske udtryk er inspireret af bands som Pearl Jam, Alice In Chains, Filter, Nine Black Alps, Bush og Three Days Grace.Tekstuniverset er oftest af en dyster og sortseende karakter, som regel med en vis ironisk distance – dog ikke uden et personligt islæt og en dybfølt oprigtighed.Live er Capricorn i en klasse for sig. Med en energisk performance og en tæt kontakt til publikum når bandet altid langt udover scenekanten, og når en koncert først er begyndt ser de sig aldrig tilbage.Capricorn er: Kristian Gaarskjær (vokal, guitar), Jens Jepsen (bas, vokal), Anders Mynster Sørensen (trommer), Morten Mohr (guitar)http://www.myspace.com/capricorndk Calypso tilsat sav? Swingmusik anno 1940? Et uopdaget ferie-paradis af gode vibrationer? Det er ikke meget galt, for Barbados Swing er navnet på et dansk indieband, hvor de musikalske inputs er mange. Med et strejf af Kurt Weill spiller Barbados Swing en form for Music Noir – moderne, drømmende guitar pop tilført lidt 30´er Kabaret stil. Bandet har huseret i Københavns undergrund i snart 10 år. Radio hits, et hav af koncerter og præmieret sangskrivning, er bare nogle af Barbados Swings bedrifter! Senest har bandet bidraget med 2 sange på soundtracket til filmen 'Return to Sender' (2005) af den Oscarvindende instruktør Bille August, med Connie Nielsen og Aidan Quinn på rollelisten. http://www.barbadosswing.dk Dansk-australske Stray Babies spiller positiv og udadvendt rock, hvor den stærke melodi altid er i focus. Genremæssigt kan bandet beskrives som moderne rock med meget bred appeal, udspringende af en klassisk rocktradition, og drevet af en overbevisning om, at rock pumpet lige fra hjertet er naturlig, uundværlig og nødvendig som aldrig før.Bandets australske forsanger og bassist tilføjer en spændende international dimension til bandets danske baggrund og den nuværende danske rockscene, som bandet er en del af.I deres klassiske 3-mands formation har Stray Babies en rå ærlighed i deres musik. Karakteristisk er bandets ligefremme holdning og den åbenlyse glæde de 3 medlemmer har til virkelig at lade musikken tale og få deres melodier til at krybe ind under huden på lytteren, så man får stjerner i øjnene.Stray Babies er: Craig 'Hermi' Herrmann (bas, vokal), Thomas Teisen (guitar) og Heino Nikolaisen (trommer)http://www.straybabies.mymusic.dk/


MORE INFO


Syndicated Article - Source: The Rock

Last Updated: 2008-05-05








POST A COMMENT





BACK

ADSL2+ Plans - Spin Internet Services
 



FREE PUBLICITY


To list your event on spraci go to the ADD EVENT form and enter the details.
Its easy!